{{authHeader.availableSurveys.length}}
alt text alt text
Spørgeundersøgelser {{authHeader.availableSurveys.length}} BELØNNINGER Emblemer UDFORSK
{{authHeader.user.formattedBalanceAvailable}}
{{authHeader.user.firstName}} Konto
Mine oplysninger Undersøgelseshistorik Tidligere ordrer Hjælp Log ud
alt text
{{authHeader.user.firstName}} {{authHeader.user.formattedBalanceAvailable}}
Spørgeundersøgelser {{authHeader.availableSurveys.length}} BELØNNINGER Emblemer UDFORSK {{authHeader.authService.profileComplete}}% Undersøgelsesprofil Konto Mine oplysninger Undersøgelseshistorik Tidligere ordrer Præferencer Hjælp Log ud

Hjælp

Ofte stillede spørgsmål Kontakt os

Vi har opgraderet din oplevelse på Danske Meninger!

Alt om Danske Meninger

 

Hvad har ændret sig?

Danske Meninger har fået et ansigtsløft og viser et helt nyt look med en frisk og ny farvepalet. Vores hjemmeside er også lettere at navigere på, så du nemt kan gennemse dine tilgængelige spørgeundersøgelser og belønninger. Den er mobilvenlig, så du kan deltage i spørgeundersøgelser og opdatere din profil på farten, og mere givende, da begge disse faktorer gør indløsningen af belønninger hurtigere og enklere end tidligere.

Skal jeg tilmelde mig igen?

Nej, dine kontooplysninger forbliver nøjagtigt de samme som før. Statussen for dit medlemskab ændrer sig ikke. Du kan få adgang til din konto ved at logge ind som normalt. Du bliver bedt om at vælge et sikkerhedsspørgsmål ved første login.

Hvordan får jeg adgang til min konto?

For at logge ind skal du blot klikke på knappen "Log ind" øverst til højre på skærmen. Når du er logget ind, skal du klikke på dit navn og rullemenuen "Konto" for at se alle aspekter af din konto, herunder din oversigt over spørgeundersøgelser og belønninger.

Kan jeg stadig indløse de point, jeg har optjent?

Selvfølgelig! Du kan finde alle de belønninger, du har optjent indtil nu, på din kontoside , og også få et klarere overblik over din historik med belønninger og spørgeundersøgelser.

Generelle oplysninger
Hvordan fungerer det?

Danske Meninger er et markedsanalysepanel, der specialiserer sig i betalte online spørgeundersøgelser. De ejes af Dynata, som er førende inden for digitale panelanalyser på verdensplan. Vores medlemmer har alle valgt at blive en del af panelet, deltage i spørgeundersøgelser og optjene belønninger, der kan indløses til rabatkuponer fra populære mærker, når tærsklen på 100 kr. er nået.

Når du bliver medlem af Danske Meninger, vil du blive inviteret til at deltage i online spørgeundersøgelser. Disse spørgeundersøgelser vil blive sendt til dig via en e-mail eller vil blive vist på din kontoside. Når du klikker på linket i e-mailen eller på knappen "Start spørgeundersøgelse" på din brugerside, kommer du direkte hen til den online spørgeundersøgelse, hvor du kan angive dine svar. Du får som regel mellem 2,50 kr. og 30 kr., selvom vi nogle gange sender korte spørgeundersøgelser, der kan hjælpe os med at lære dig bedre at kende, og de er ulønnet. Dog tillader de os at opdatere din profil, så vi kan fortsætte med at sende dig relevante spørgeundersøgelser efter dine specifikke interesser.


Hvem er Dynata?

Dynata Ltd er en førende online feltarbejde- og panelspecialist, der ejer Danske Meninger. Dynata arbejder med velrenommerede analysebureauer og -virksomheder for at hjælpe dem med at forstå forbrugere ved at høre, hvad mennesker som dig mener, ved hjælp af deres markedsanalyser. For at få yderligere information om Dynata kan du besøge vores side med virksomhedsinformation .


Hvordan kommer jeg i kontakt med Danske Meninger?

Hvis du har forespørgsler vedrørende vores tjeneste, eller hvis du gerne vil fremsætte forslag til at forbedre vores tjeneste, bedes du venligst bruge kontaktformularen på vores hjemmeside. Hvis du oplyser, hvad din forespørgsel drejer sig om og giver os så mange oplysninger som muligt, herunder relevante detaljer såsom undersøgelsesnummer og gavekortets indløsningsdato, kan vi sikre en hurtig behandling af dit spørgsmål.


Hvordan tjener Danske Meninger penge?

Markedsanalyseselskaber interesserer sig for dine meninger. Vi hjælper dem ved at give dem dine synspunkter om spørgsmål, der vedrører deres kunders behov, via spørgeundersøgelser. Derfor betaler analyseselskaber os for at indsamle meninger fra vores medlemmer, som højst sandsynligt også køber deres produkter og serviceydelser. Vores medlemmers synspunkter og meninger er tydeligvis meget vigtige i denne proces, og idet markedsanalyseselskaber er villige til at betale for disse oplysninger, giver vi nogle af de penge direkte videre til jer i form af belønningspoint!

Registrering
Hvordan kan jeg blive medlem af Danske Meninger?

Hvis du ønsker at blive medlem af vores panel, skal du gå til medlemssiden og fuldføre registreringsprocessen. Du modtager en aktiverings-e-mail, når du er tilmeldt. Klik på linket i e-mailen for at bekræfte din registrering og aktivere din konto. Hvis du har tilmeldt dig, men ikke har modtaget eller ved et uheld slettet din aktiverings-e-mail, skal du ikke bekymre dig. Vi sender dig en påmindelse inden for et par dage.


Jeg har indtastet en e-mail-adresse for at tilmelde mig, men jeg får en besked om, at min e-mailadresse er ugyldig.

Der er flere grunde til, at dette kan ske. Sørg for, at du har indtastet den fulde adresse i det korrekte format, som du ikke tidligere har brugt til at tilmelde dig med, og at din IP-adresse er i den rigtige region. Hvis du stadig har problemer, bedes du kontakte os .


Jeg kan ikke tilmelde mig. Hvad skal jeg gøre?

Vores sikkerhedssystem kan blokere en IP-adresse eller et internetdomæne, der bruges af mange mennesker. Prøv venligst at tilmelde dig via en anden computer, på et andet sted og/eller med en anden e-mailadresse.


Skal jeg være bosat i Danmark?

Ja, Danske Meninger-panelet er kun tilgængeligt for indbyggere i Danmark.


Vil I kontakte mig for at anmode om yderligere oplysninger?

Nogle gange sender vi dig et kort spørgeskema for at se, om du passer til et bestemt forskningsprojekt. Disse korte spørgeskemaer tager kun et par sekunder at besvare. For eksempel kan vi spørge, om du har en dvd-afspiller, hvis vi leder efter ejeres meninger om visse typer dvd-afspillere. Vi krediterer ikke din konto hos Danske Meninger for at besvare disse. Du kan dog blive forudvalgt til en fuldt betalt spørgeundersøgelse som følge heraf.


Hvad er minimumsalderen for at tilmelde sig Danske Meninger?

Minimumsalderen for at tilmelde sig er 16 år. Desværre er dette et lovkrav, og vi kan ikke acceptere medlemmer under den aldersgrænse.


Vil mine personlige oplysninger være sikre?

Helt sikkert! Du kan stole på, at vi opbevarer dine personlige oplysninger forsvarligt og væk fra eksterne parter. De oplysninger, du giver os, bruges udelukkende af Danske Meninger til analyseformål. Se vores Privatlivspolitik , der forklarer, hvordan vi behandler dine personlige oplysninger. Vi baserer vores virksomhed på to værdifulde begreber, tillid og kvalitet. Vi vil aldrig kontakte dig med henblik på markedsføring, kun med henblik på markedsanalyse. Alle oplysninger, som videregives til tilknyttede marketingbureauer, er anonyme.


Kan jeg tilmelde mig mere end én gang hos Danske Meninger?

Nej, vi tillader kun én konto pr. person.

Medlemskonto
Er der en minimumsperiode for et medlemskab?

Nej, slet ikke. Du kan være medlem, så længe du vil.


Kan jeg genaktivere min konto, hvis jeg ikke har brugt den i et stykke tid?

Hvis du vil genaktivere din konto inden for 365 dage efter deaktivering, er du velkommen til at kontakte os og vælge "Spørgsmål om tilmelding" som emne, så vil vi med glæde opfylde din anmodning.

Hvis du ønsker at afmelde dig, selvom vi altid er kede af at se vores medlemmer forlade os, finder du et afmeldingslink i hver e-mail, du modtager fra os. Alternativt kan du afmelde dig når som helst ved at gå til siden Præferencer på din medlemskonto eller ved at kontakte os direkte.


Hvordan ser jeg min saldo?

Du kan se din kontosaldo og dine afventende kreditter når som helst ved at logge ind på din konto. Din saldo vil være synlig på din kontoside og i topmenuen til enhver tid, når du er logget ind.


Hvordan opdaterer jeg mine kontooplysninger?

Hvis du ønsker at foretage ændringer i din konto, skal du logge ind og klikke på dit navn og rullemenuen "Konto" for at foretage de nødvendige ændringer.


Hvorfor kan jeg ikke logge ind?

Sørg for, at du bruger de korrekte loginoplysninger og har stavet dem korrekt. Husk, at hele din e-mailadresse er dit brugernavn, herunder domænet. Adgangskoder kan indeholde både små og store bogstaver, så tjek, at din Caps Lock er slået fra.

Hvis du stadig ikke kan logge ind, skal du kontrollere følgende indstillinger på din computer:

  • Sørg for, at cookies er aktiveret
  • Sørg for, at internetudbyderens indstillingerne ikke blokerer adgangen til vores hjemmeside
  • Fjern adware og/eller spyware fra dit system
  • Sørg for, at din browser ikke blokerer adgangen til vores hjemmeside
  • Sørg for, at dine anti-virusindstillinger accepterer vores hjemmeside
  • Sørg for, at dine firewall-indstillinger accepterer vores hjemmeside
  • Sørg for, at du tilføjer Danske Meningers hjemmeside www.danskemeninger.dk som et betroet websted i din browser via indstillingerne i browserens værktøjsmenu.

Hvis du stadig har problemer, kan du skrive www.danskemeninger.dk manuelt i din browser i stedet for at følge linket i en invitation til en spørgeundersøgelse.


Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har glemt min adgangskode?

Når du forsøger at logge ind, har vi givet et link, som du kan bruge til at nulstille din adgangskode. Klik på det link og følg de enkle instruktioner, der giver dig mulighed for at nulstille din egen adgangskode.


Hvad er mobilverificering?

Du bliver nødt til at verificere din konto med et gyldigt mobilnummer, før du kan indløse en belønning, af hensyn til datasikkerheden og for at beskytte din indtjening.
Når du har opgivet dit mobilnummer, sender vi dig en valideringskode, som du skal indtaste, før du kan indløse en belønning.

Hvis du ikke har en mobiltelefon, kan du bruge et fastnetnummer til at verificere din konto. 

Bemærk: Hvis du ønsker at indløse mere end én belønning inden for en periode på syv dage, kan du blive bedt om at gentage mobilverificeringen for hver transaktion.


Hvorfor skal jeg verificere min konto med et mobilnummer?

Mobilverificering er et ekstra trin, som giver yderligere datasikkerhed og beskytter din konto og saldo, før du kan indløse en belønning.

Dette er kun af hensyn til databeskyttelse – vi vil hverken videregive dine oplysninger til tredjeparter eller bruge dem til markedsføringsformål.

Spørgeundersøgelser
Hvordan modtager jeg spørgeundersøgelser?

Vi sender dig altid en e-mail, hvis der er en ny spørgeundersøgelse, du kan deltage i. Sørg for, at din e-mailudbyder ikke blokerer e-mails fra Danske Meninger. Du kan også se dine tilgængelige spørgeundersøgelser på din kontoside, når du logger ind på din konto.

Din chance for at blive inviteret til en spørgeundersøgelse afhænger af en række faktorer, som antallet og typer af spørgeundersøgelser, vi gennemfører på et bestemt tidspunkt, og mængden af profileringsoplysninger, vi har om dig, så vi kan sende dig de mest relevante spørgeundersøgelser. Få flere oplysninger i vores Vilkår og betingelser .


Hvor lang tid tager det at gennemføre en spørgeundersøgelse?

Spørgeundersøgelser vil variere i længden, men vil normalt tage mindre end 15 eller 20 minutter at gennemføre. Hver spørgeundersøgelsesinvitation vil fortælle dig, hvor længe den tager at gennemføre, og fristen for at deltage.


Hvorfor kan jeg ikke åbne spørgeundersøgelsen?

Hvis du ikke kan få adgang til vores spørgeundersøgelse, kan du prøve følgende:

  • Kopier og indsæt linket fra din e-mail i browserens adressefelt og tryk på Enter. Dette fører dig direkte til den korrekte side.
  • Sørg for at kopiere hele webadressen til browseren, da linket sommetider kan sprede sig over to linjer.
  • Sørg for, at linket ikke indeholder linjeskift, når du kopierer det, da dette også forhindrer linket i at fungere.

Vi anbefaler, at du bruger den nyeste version af populære browsere som Internet Explorer, Chrome og Firefox til at deltage i spørgeundersøgelser, da nogle af dem måske ikke er kompatible med ældre browsere.


Jeg har indset, at jeg valgte det forkerte svar. Kan jeg ændre mine svar?

Når du har indsendt et svar, kan du desværre ikke ændre det. Vi gør dette for at beskytte integriteten og nøjagtigheden af de data, vi indsamler.


Hvorfor kvalificerede jeg mig ikke til spørgeundersøgelsen?

Vi forsøger at stille spørgsmål som køn, alder og sted i starten af hver spørgeundersøgelse, fordi vi leder efter forskellige typer mennesker til at besvare spørgeundersøgelserne. Der kan være mange forskellige grunde til, at du ikke er kvalificeret til en spørgeundersøgelse baseret på, hvad du svarede i de første par spørgsmål (demografiske kriterier og/eller forbrugervaner). Vi sørger for, at vi stiller spørgsmål, der kan diskvalificere vores paneldeltagere fra spørgeundersøgelsen allerede i begyndelsen.

Du kan også stoppes fra at gennemføre en spørgeundersøgelse, fordi vi har nået det ønskede antal respondenter. Systemet lukker spørgeundersøgelsen automatisk, når det ønskede antal respondenter er nået.

Vi anbefaler, at du holder din profil opdateret, da det øger dine chancer for at blive inviteret til spørgeundersøgelser, der passer til dig.

Bemærk venligst, at vi ikke videregiver nogen af de oplysninger, du har givet til os i forbindelse med ufærdige spørgeundersøgelser, til vores kunder.


Hvorfor er spørgeundersøgelsen lukket?

De fleste spørgeundersøgelser er åbne i et par dage. Men nogle spørgeundersøgelser er mere populære end andre og lukker hurtigt, hvis kvoten nås hurtigere end den foreslåede frist.

Vi forsøger altid at begrænse antallet af inviterede paneldeltagere, så dem vi faktisk inviterer, har en fair chance for at besvare spørgeundersøgelsen.

Belønninger
Hvordan kan jeg indløse mine belønninger?

For at indløse din belønning skal du logge ind på din konto hos Danske Meninger. Hvis din saldo er på 100 kr eller derover, kan du indløse en belønning.

Se en liste over alle mulige belønninger på vores belønningsside .

Af sikkerhedshensyn bliver du nødt til at verificere din konto med et gyldigt nummer for at kunne indløse en belønning. Bemærk venligst, at du ikke kan registrere det samme telefonnummer på tværs af flere konti. Dette er for at beskytte din sikkerhed og for at forhindre svigagtig aktivitet på din konto.

Når du har opgivet dit mobilnummer, sender vi dig en valideringskode, som du skal indtaste, før du kan indløse en belønning. Dette trin giver ekstra datasikkerhed og beskytter din konto og saldo. Vi vil hverken videregive dine oplysninger til tredjeparter eller bruge dem til markedsføringsformål.

Hvis du ikke har en mobiltelefon, kan du bruge et fastnetnummer til at verificere din konto.

Bemærk: Hvis du ønsker at indløse mere end én belønning inden for en periode på syv dage, kan du blive bedt om at gentage mobilverificeringen for hver transaktion.


Jeg har ved et uheld anmodet om en elektronisk rabatkupon. Kan den annulleres?

Desværre kan vi ikke annullere elektroniske rabatkuponer, da de bliver sendt til dig, så snart du anmoder om dem, og belønningsbeløbet trækkes fra din konto.


Vil jeg altid blive belønnet for at deltage i spørgeundersøgelser?

Generelt vil du blive belønnet med en kredit på din konto hos Danske Meninger for hver spørgeundersøgelse, du gennemfører.

Belønningerne fungerer således:

  • I begyndelsen af hver spørgeundersøgelse stiller vi en række spørgsmål for at validere din kvalifikation til at deltage i spørgeundersøgelsen.
  • Når du er blevet valgt til at fortsætte, skal du blot udfylde en fuld spørgeundersøgelse. Herefter belønner vi dig med et beløb, der er tydeligt angivet i forvejen, som automatisk krediteres direkte til din konto hos Danske Meninger, undtagen for komplekse undersøgelser som dagbogsundersøgelser og fokusgrupper, der kan tage op til 6 uger.

Hvis vi opdager, at en respondent ikke er ærlig i sin tilgang til undersøgelsen, for eksempel ved at give meningsløse svar eller forsøger at deltage i den samme spørgeundersøgelse flere gange, kan vi ikke belønne personen. Dette sker dog meget sjældent, og det bliver kun brugt til at stoppe de få uærlige mennesker, der kan ødelægge muligheden for alle andre.


Jeg har deltaget i en spørgeundersøgelse. Hvornår får jeg min belønning?

Når du har deltaget i en spørgeundersøgelse, krediteres din konto automatisk, med undtagelse af komplekse undersøgelser som dagbogsundersøgelser og fokusgrupper, der kan tage op til 6 uger.

Emblemer
Hvordan fungerer emblemer?

Emblemer tildeles medlemmer, der aktiverer deres konti, fortsætter med at deltage i spørgeundersøgelser regelmæssigt, udfylder deres undersøgelsesprofil og indløser belønninger.

Der er fem niveauer: Bronze til begyndere, Sølv, Guld, Platin og vores højeste niveau, Diamant.

På hvert niveau tildeles du et emblem for din aktivitet. 

Medlemsniveauet er relateret til aspekter af dit medlemskab, med fokus på aktiviteter som at deltage i spørgeundersøgelser og indløse belønninger.

Hvordan kommer jeg et niveau op?

Du kan komme et niveau op ved at låse op for alle de tilgængelige emblemer inden for dit nuværende niveau. Hvis du f.eks. er Bronze-medlem, skal du opfylde alle tilgængelige kriterier vedrørende dit Bronze-medlemskab for at kunne blive Sølv-medlem.

Du kan opnå emblemer til forskellige niveauer over dit eget. Hvis du f.eks. har udfyldt 100 % af din undersøgelsesprofil, får du et Platin-emblem for den sektion – men du kan ikke nå Diamant-niveau, før du har opnået alle emblemer inden for Platin.

Hvad er et Bronze-medlem?

Bronze-medlemmer er dem, der lige er startet. For at nå Bronze-status er alt du skal gøre at tilmelde dig og aktivere din konto.

Hvad er et Sølv-medlem?

Sølv er det første trin på stigen.

For at nå Sølv-status skal du:

  • Udfylde 25 % af din undersøgelsesprofil
  • Have deltaget i én spørgeundersøgelse i den sidste uge
  • Gennemføre din første spørgeundersøgelse
Hvad er et Guld-medlem?

Guld-medlemmer deltager regelmæssigt i spørgeundersøgelser.

For at nå Guld-status skal du:

  • Udfylde 50 % af din undersøgelsesprofil
  • Deltage i en spørgeundersøgelse i to uger i træk
  • Gennemføre 10 spørgeundersøgelser
Hvad er et Platin-medlem?

Platin-medlemmer er aktive medlemmer, der deltager regelmæssigt i spørgeundersøgelser og næsten har udfyldt deres undersøgelsesprofil.

For at nå Platin-status skal du:

  • Udfylde 75 % af din undersøgelsesprofil
  • Deltage i en spørgeundersøgelse i tre uger i træk
  • Gennemføre 25 spørgeundersøgelser
Hvad er et Diamant-medlem?

Diamant-medlemmerne har nået det højeste niveau. De har en komplet undersøgelsesprofil, har gennemført 50 spørgeundersøgelser (eller flere) og opretholder en regelmæssig spørgeundersøgelsesaktivitet.

For at nå Diamant-status skal du:

  • Udfylde 100 % af din undersøgelsesprofil
  • Deltage i en spørgeundersøgelse i fire uger i træk
  • Gennemføre 50 spørgeundersøgelser
Hvordan bevarer jeg min emblemstatus?

For at bevare din emblemstatus skal du sikre dig, at du fortsætter med at deltage i spørgeundersøgelser regelmæssigt – mindst én gang om ugen. Hvis du ikke opretholder din undersøgelsesaktivitet, vil dit emblem for at deltage i spørgeundersøgelser flere uger i træk (en, to, tre eller fire uger) gå tabt, og så rykker du et niveau ned.

På samme måde skal du holde din undersøgelsesprofil opdateret – nogle sektioner udløber over tid, såsom teknologi, elektronik og gadgets og biler – så hvis du ser din profil falde i procent, siden du sidst loggede ind, skal du vende tilbage og udfylde alle sektioner i din undersøgelsesprofil, der er mindre end 100 % fuldført.

Hjælp Om os Samarbejdspartnere Vilkår og betingelser Juridisk Databeskyttelse
© Danske Meninger. Danske Meninger er et varemærke, der tilhører Dynata Global UK Limited (f/k/a Research Now Limited).
Facebook icon Instagram icon X icon (formerly Twitter)