Regler og Betingelser

BETINGELSER FOR BRUG AF WEBSITE

Dette website ejes og drives af Research Now Ltd, reg. no. 03975073, hvis hjemsted er 160 Queen Victoria Street, London, EC4V 4BF (”Research Now”). Hvis du ikke er indforstået med disse betingelser for brug af websiten (”Aftalen”) og Research Nows datapolitik, bedes du venligst undlade at bruge denne website.

1    Brug af dette website og den underliggende Aftale

1.1    I denne Aftale betyder ordene “du/dig” og “paneldeltageren” den person, der registrerer sig som Danske Meninger-paneldeltager.

1.2    Du erklærer dig indforstået med kun at bruge denne website i overensstemmelse med Aftalen og gældende lovgivning.

1.3    Research Nows tilbud om deltagelse i analyser og undersøgelser og din accept af tilbuddet herom ved at give os de oplysninger, vi anmoder om, betyder, at der etableres en juridisk bindende aftale mellem os.

1.4    Så snart du har indsendt dit udfyldte tilmeldelsesskema, bliver du paneldeltager i Danske Meninger.

1.5    Denne Aftale er en aftale om levering af tjenesteydelser, og ingen bestemmelse i Aftalen stifter eller kan anses for at stifte et interessentskab eller et retsforhold svarende til et fuldmægtig-/fuldmagtsgiverforhold eller et arbejdsgiver-/arbejdstagerforhold mellem dig og Research Now.

2    Research Nows forpligtelser

2.1    Research Now skal:
2.1.1    tage stilling til, om du er egnet til at deltage i dets undersøgelser;
2.1.2    tilmelde dig de regelmæssigt afholdte lodtrækninger, hvis du besvarer de spørgsmål, der giver dig ret til deltagelse;
2.1.3    give dig meddelelse om det beløb (det ”Bekendtgjorte Beløb”), der vil blive indsat på din Danske Meninger-konto (din ”Konto”), hvis du giver en korrekt og fuldstændig besvarelse af spørgsmålene, der indgår i en Danske Meninger-markedsundersøgelse;
2.1.4    kreditere din Konto med det relevante Bekendtgjorte Beløb, hver gang du giver en korrekt og fuldstændig besvarelse af spørgsmålene i en undersøgelse; i denne Aftales forstand vil Research Now ikke anse spørgsmål for ”korrekt” besvaret, hvis et svar er tvetydigt eller ikke giver mening;
2.1.5    konvertere beløbet på din Konto til en anden udbetalingsform (f.eks. værdikuponer, der kan indløses hos et bestemt firma eller forretning) inden for 30 dage efter, at du har fremsendt en elektronisk anmodning til Research Now via websitet om beløbets udbetaling; for at undgå enhver tvivl kan der ikke ske udbetaling fra din Konto, før det indestående beløb udgør 100,00 kr. (”Præmien”); og
2.1.6    sende dig - eller en anden modtager udpeget af dig - din Præmie inden 30 dage efter erhvervelse af Præmien.

2.2    Research Now er ikke forpligtet til at vælge bestemte paneldeltagere til besvarelse af spørgsmål i undersøgelser. Paneldeltagernes deltagelse i undersøgelser afhænger af de krav, som Research Nows kunder måtte have, og bygger på tilfældig udvælgelse blandt de kvalificerede potentielle paneldeltagere.

2.3    Research Now kan i visse tilfælde kontakte dig og bede dig besvare nogle korte spørgsmål for at se, om du passer ind i en bestemt kategori. I sådanne tilfælde tilbyder Research Now ikke betaling for besvarelse af spørgsmålene.

2.4    Research Now forbeholder sig ret til at:
2.4.1    tilbyde en erstatningspræmie af tilsvarende værdi, der kan udbetales med den udbetalingsform, du har valgt; og
2.4.2    ændre værdien af det Bekendtgjorte Beløb i forbindelse med besvarelse af spørgsmålene i undersøgelser og analysespørgsmål.

2.5    Såfremt du vælger en udbetalingsform, hvor minimumværdien for udbetaling på dette website er angivet til et beløb på over 100,00 kr., øges Præmien således, at  udbetaling først kan ske, når det pågældende højere beløb opnås.

2.6    Præmien kan ikke udbetales kontant.

2.7    Research Now krediterer ikke din Konto, hvis du har overtrådt bestemmelserne i pkt. 3.1.4 eller 3.1.5 nedenfor.

2.8    Hvis Research Now efter at have krediteret din Konto finder, at du har overtrådt pkt. 3.1.4 eller 3.1.5 nedenfor, kan Research Now debitere Bekendtgjorte Beløb, der er krediteret din Konto i forbindelse med relevante undersøgelser.

2.9    Research Now er ikke forpligtet til at foretage udbetaling til en paneldeltager:
2.9.1    hvis saldoen på dennes Konto endnu ikke svarer til Præmien;
2.9.2    som ikke efterkommer anmodninger om deltagelse i undersøgelser inden for en periode på 12 måneder og hvis saldo er mindre end Præmien; for at undgå tvivl vil saldoen på din Konto blive nulstillet ved udløbet af perioden på 12 måneder, hvis du ikke efterkommer anmodninger om deltagelse i en undersøgelse inden for samme tidsrum;
2.9.3    hvis saldoen på Kontoen er mindre end Præmien på det tidspunkt, hvor Danske Meninger-tjenesten indstilles eller bringes til ophør af Research Now i overensstemmelse med pkt. 4 nedenfor; eller
2.9.4    som opsiger sit medlemskab af panelet i Danske Meninger, inden saldoen på Kontoen har nået et beløb, der svarer til Præmien.

3    Paneldeltagerens forpligtelser

3.1    Paneldeltageren erklærer:
3.1.1    at være fyldt 16 år;
3.1.2    at have bopæl i Danmark;
3.1.3    ikke at lade sig registrere hos Danske Meninger mere end én gang;
3.1.4    ikke at forsøge at besvare en undersøgelse mere end én gang, enten ved at bruge en andens navn eller mere end én e-mailadresse med henblik på deltagelse i en undersøgelse;
3.1.5    at bestræbe sig på at svare ærligt i undersøgelsen, og f.eks. ikke give tvetydige svar eller svar, der ikke giver mening.

3.2    Research Now påtager sig intet ansvar med hensyn til betaling af skat pålagt en Præmie udbetalt til en paneldeltager, og deltageren er selv ansvarlig for angivelse af indtægter modtaget fra Research Now i henhold til denne Aftale.

3.3    Paneldeltageren forpligter sig til at kræve betaling fra Research Now senest tre måneder efter, at beløbet på paneldeltagerens Konto svarer til Præmien, under anvendelse af de procedurer, der fremgår af websiten. Såfremt Paneldeltageren undlader at kontakte Research Now med henblik på udbetaling af Præmien inden for det tidsrum, der er anført i nærværende pkt. 3.3, fortaber paneldeltageren sin ret til at få Præmien udbetalt, og Research Now vil nulstille paneldeltagerens Konto.

3.4    Såfremt beløbet på en paneldeltagers Konto overstiger Præmien på det tidspunkt, hvor paneldeltageren bliver gjort bekendt med indholdet af pkt. 3.3 ovenfor, har deltageren tre måneder fra meddelelsens dato til at underrette Research Now om, at Præmien ønskes udbetalt. Såfremt paneldeltageren udlader at kontakte Research Now om Præmiens udbetaling inden for det tidsrum, der er fastsat i nærværende pkt. 3.4, vil udbetaling ikke kunne ske til paneldeltageren, og Research Now vil nulstille paneldeltagerens Konto.

4    Aftalens ophør

4.1    Research Now kan bringe denne Aftale og din deltagelse i Danske Meninger-panelet til ophør:
4.1.1    ved ophævelse med omgående virkning gennem fremsendelse af skriftlig meddelelse, såfremt du har misligholdt Aftalen;
4.1.2    ved opsigelse på et hvilket som helst tidspunkt ved afgivelse af 30 dages varsel pr. e-mail; eller
4.1.3    såfremt du undlader at deltage i undersøgelser inden for en 12-måneders periode.

4.2    Du kan til enhver tid opsige denne Aftale ved at afmelde dig som paneldeltager i Danske Meninger; dette kan ske via e-mail, pr. telefon eller skriftligt. Din deltagelse ophører tre arbejdsdage efter, vi har modtaget din opsigelse. Research Nows kontaktoplysninger fremgår af websiten.

5    Immaterielle rettigheder

5.1    Research Now har enhver form for ophavsret og andre immaterielle rettigheder til materialet på dette website, medmindre andet er angivet. Du kan downloade, udskrive eller kopiere materialet på dette website, såfremt du ønsker det, forudsat at det sker til personligt, ikke-kommercielt brug, og at du gengiver alle oprindelige meddelelser om ophavsretten og andre immaterialretlige meddelelser på samme måde som i originalen.

5.2    Med forbehold af pkt. 5.1 ovenfor må du ikke helt eller delvis kopiere, ændre, distribuere, offentliggøre, sælge eller på anden måde anvende materialet på dette website, medmindre du på forhånd har indhentet Research Nows skriftlige samtykke.

6    Ansvarsbegrænsning

6.1    Research Now påtager sig intet erstatningsansvar over for dig eller tredjemand for skader, uanset om disse opstår i anledning af eller uden for aftaleforholdet (herunder uagtsomhed) eller på anden måde som følge af brug af dette website, herunder navnlig direkte eller indirekte tab eller følgeskader eller nogen form for erstatning af pønal karakter, driftstab, tab af indtægter eller tab ved beskadigelse af data eller andre kommercielle eller økonomiske tab i anledning af din brug af eller manglende adgang til denne website.

6.2    Hvis denne ansvarsbegrænsningsklausul ikke kan håndhæves helt eller delvis, skal de dele af klausulen, der mangler retskraft, slettes, og de resterende bestemmelser skal fortsat være gældende, og Research Nows hæftelse begrænses i størst mulig udstrækning efter lovgivningen.

6.3    Ingen bestemmelser i denne Aftale fritager eller begrænser Research Nows ansvar for så vidt angår:
6.3.1    dødsfald eller personskade forårsaget af uagtsomhed fra Research Nows side; eller
6.3.2    hæftelse som følge af svig.

7    Garantifraskrivelse

7.1    Særskilte betingelser finder anvendelse på visse produkter, tjenesteydelser og materialer, der er tilgængelige på dette website. Hvis dette er tilfældet, vil det klart fremgå. Uagtet dette gives der ikke udtrykkelige eller underforståede garantier i forbindelse med dette website eller produkterne, tjenesteydelserne og materialerne, der er tilgængelige via dette website.

7.2    Research Now indestår ikke for, at denne website vil fungere uden afbrydelse eller fejl/virus, eller for nøjagtigheden og fuldstændigheden af oplysningerne på denne website.

8    Databeskyttelse
8.1    Samtlige personoplysninger, som du fremsender til Research Now, vil blive behandlet i overensstemmelse med vor datapolitik.

9    Ændringer i betingelser for brug

9.1    Vi kan til enhver tid tilføje nye funktioner til websitet og forbedre serviceniveauet. Dette kan medføre ændringer i Aftalen. Du vil blive gjort bekendt med sådanne ændringer ved, at vi opdaterer denne Aftale, og din efterfølgende brug af websiten vil blive anset for din bekræftelse af ændringerne.

10    Links til andre selskaber eller organisationer

10.1    Research Now-websiten har links (og andre kontaktoplysninger) til andre websites, der tilbyder produkter, tjenesteydelser og materialer, som vi tror, du kunne være interesseret i. Nogle af disse websites bliver drevet i forbindelse med andre selskaber/organisationer, og visse drives alene af selvstændige selskaber/organisationer. Research Now hæfter ikke for produkter, tjenesteydelser, materialer eller oplysninger, der er indeholdt i eller er tilgængelige via linkede websites, eller som på anden måde stilles til rådighed af andre selskaber/organisationer, der omtales på dette website. Ingen af de websites, hvortil der er links, er omfattet af denne Aftale, og du bør derfor kontrollere betingelserne for brug af disse websites, før du benytter dem.

10.2    Du må kun etablere et link til dette website, når du har indhentet Research Nows forudgående skriftlige samtykke. Research Now forbeholder sig retten til uden varsel at fjerne samtlige links til sin website, som anses for uhensigtsmæssige.

11    Aftalens fuldstændighed

11.1    Denne Aftale erstatter alle tidligere aftaler mellem parterne og udgør den fuldstændige aftale mellem parterne vedrørende brugen af websitet (idet dog bemærkes, at ingen af parterne har til hensigt at frigøre sig for ansvar for svigagtige eller misvisende oplysninger afgivet inden aftalens indgåelse, som den anden part dokumenterbart har handlet i tillid til).

12    Lovvalg og værneting

12.1    Denne Aftale er underlagt lovgivningen i England.

12.2    Parterne aftaler, at retterne i Danmark og England har kompetence med henblik på afgørelse af tvister, der måtte opstå i anledning af eller i tilknytning til denne Aftale eller det retsforhold, der stiftes mellem dem, og parterne underkaster sig de danske og engelske domstoles kompetence for så vidt angår tvister, der opstår i anledning af Aftalen.

Denne Aftale blev senest opdateret den: [27. juli 2007].